Dagligdagen

Det er min erfaring, at børn sætter stor pris på faste rutiner, så de ved hvad dagligdagen bringer. Vi starter stille og roligt om morgenen, hvor børnene kommer på forskellige tidspunkter. Nogle skal have morgenmad, andre har spist hjemmefra. Fra morgenstunden hygger vi ofte med f.eks. puslespil, bygge med lego, lege med togbane, vendespil, synger eller andre små aktiviter, som børnene synes er hyggelige. Her får alle lov til at vågne og “komme stille og roligt til sig selv”.

Ud hver dag
Ved 9-tiden spiser vi formiddagsmad, og herefter skal vi ud i den friske luft. Jeg ser helst at børnene kommer ud hver dag. Det er sundt og godt, og når bare de har tøjet til det.
En regnvejrsdag kan være lige så sjov og lærerig som en solskinsdag. Vi går gerne ture. Det kan f.eks. være i anlægget, smider brød til fuglene, fodre får, en tur på legeplads eller måske bare en tur ud i det blå, hvor vi taler om ting der fascinerer børnene. Det kan være alt fra blomster, fugle, snegle og hunde til biler og busser.

Tid til middagssøvn
Omkring kl.11 er det tid til middagsmad. Herefter skal alle pusles og puttes til middagslur.
Mellem kl.12 og 12.30 plejer alle børnene at være puttet. Henad eftermiddagen står børnene op på forskellige tidspunkter, og her er der som oftest fri leg ind til eftermiddagsmaden, som kommer på bordet mellem kl.14 og 15. Så begynder forældrene så småt at komme ind ad døren og hente deres barn.

Kostpolitik
Vi spiser almidelig sund og varieret kost. Til morgenmad tilbydes gerne f.eks. havregryn, grove boller, knækbrød eller rugbrød. Formiddagsmaden består af frugt. Middagsmaden er rugbrød med forskelligt pålæg og ofte lidt grønt til. Det sker også til tider, at vi får kylling, frikadeller eller andre “varme retter” Til eftermiddag serveres frugt og/eller brød.

Ved særlige lejligheder (fødselsdage, jul, barnets sidste dag i dagplejen mm.) må vi godt få et stykke kage, lidt slik eller andet sødt til ganen. Ligesom der på meget varme sommerdage godt kan snige sig en sodavandsis ned.

5